D(et') S(jovt) B(ent)
Jeg tog igår, torsdag, til Allerød, for at besøge min tandlæge. Ikke af ren venskabelighed - Jeg ville aldrig besøge en ven, der kostede mig penge - men fordi jeg skulle have ordnet en tand. Jeg tager afsted 11.35 fra min bopæl, og regner med at have masser af tid. Da jeg ankommer til Vesterport station, går jeg ned på perronen, og ventede i 3 minutter, til der kom et S-tog. Jeg sprang på det, i den gode tro at jeg så, pr. automatik, ville dukke op i Allerød, 30 minutter senere. For det plejer at tage 30 minutter. Men sådan skulle kagen ikke skæres... Jeg når lige at sætte mig ind i toget, da en super Olfert af en togmand siger: "Jaeh, toget her kører kun til Østerport". Og han fortsatte. "Da vi i renoverer skinderne på hele S-togs strækningen mellem Lyngby og Hillerød, og ikke vil være mere upopulære i folks øjne, end vi er nu, har vi valgt at lyve for jer, og fortælle at der er faldet en køreledning ned istedet. For hvis det er et uheld, så kan vi ikke bebrejdes"! (Det sidste fra, Da vi renoverer... sagde han ikke... Men jeg er overbevist om at han tænkte det).
Så brugte jeg 10 minutter på Østerport, på at vente på et tog der, gud hjælpe mig, Da det endelig kom, kørte hele 13 km/t, hele vejen til Allerød. Her kom jeg for sent til tandlægen, så udover at have fået "trukket tænderne ud" af DSB, skulle jeg også lige have en opsang fra bissedoktoren om at "tid altså er penge for dem" "Ja ja", sagde jeg, "prøv at sig det til DSB".
Da jeg var færdig hos tandlægen, gik jeg, godt nedtrykt, hen til stationen for at hoppe på et tog tilbage til KBH... Her ventede jeg i 20 minutter. Da toget kom tænkte jeg... pyha, så er det bare hjemad... Tro om igen, Asmus!
Stationen efter Allerød, hedder Birkerød, og der skulle vi lige holde i 20 minutter. Der var mit urin så småt begyndt at boble... Da toget endelig satte igang, kørte vi til næste station, Holte, hvor vi Kraftrasefuckedderpislorteslantefuckemig, også holdt stille i 20 minutter. Og tror i historien fortsatte? Jeps... Jeg steg på et tog i Allerød kl. 14.07 og var i KBH, klokken 15.45... Jeg hader DS-fucking-B.
Og prøv at hør engang... Hvis en køreledning "falder" ned ved Nørreport, så skal jeg sgu da ikke holde på Birkerød, Holte, Virum, Sorgenfri, Jægersborg, Hellerup og Svanemøllen station det meste af min dag??!
Måske skulle DSB, bruge lidt flere penge på at sikre deres køreledninger, istedet for at lege Briobyggere i hele Nordsjælland.
Moralen med historien er selvfølgelig: Køb en bil... NU!